Brunsviger

Jeg har fødselsdag i dag, hvilket betyder kagemand. Brunsvigeren har, så længe jeg kan huske, altid været en fast bestanddel af fødselsdagsmenuen. I dag er ingen undtagelse 拾

Brunsvigeren anses for at være en fynsk egnsret. Kagen består af en gærdej, som smøres med en remonce lavet af brun farin og margarine eller smør.

Brunsvigeren minder mig om de mange børnefødselsdage, jeg har holdt, hvor vi ofte fik den serveret som kagemand som en fast bestanddel af fødselsdagsmenuen. Den fynske kagemand er foruden slik pyntet med glasur.

Ingredienser

Dej

  • 2 dl. lunkent mælk
  • 50 g gær
  • 200 g smeltet margarine
  • 50 g sukker
  • 2 æg
  • ca. 600 g mel

Remonce-fyld

  • 200 g. margarine
  • 200 g brun farin
  • 2 spsk. kanel

Fremgangsmåde

  1. Opløs gæren i det lunkne mælk.
  2. Smelt margarinen og lad den stå og afkøle lidt. Tilsæt den let-afkølede smeltede margarine sammen med sukkeret. Rør godt rundt i blandingen, indtil sukkeret er gået i opløsning.
  3. Pisk æggene sammen og tilsæt dem. Tilføj mel lidt efter lidt. Ælt indtil dejen er glat og ensartet.
  4. Beklæd en bradepande med bagepapir og rul dejen ud, så den passer hertil. Bland herefter remoncen.
  5. Skær margarinen ud i mellemstore stykke og bland det med brun farin og kanel, indtil remoncen er ensartet. Fordel remoncen på dejen og lav små nedhak i dejen med en kniv. Sørg for at smøre remoncen godt ud til kanten, så kagen ikke bliver tør.
  6. Lad dejen hæve i ca. 15 min. efter, at remoncen er smurt på.
  7. Bag brunsvigeren på ovnens midterste rille ved 225° (alm. ovn) i 10-15 min., eller indtil dejen er gyldenbrun. Hold godt øje med, at kagen ikke får for meget, da dette vil gøre den tør.
  8. Velbekomme 🙂

One Comment

  1. Pingback: Vandbakkelse – Momsemad.dk

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*