Peanutkagen smager særligt godt, hvis du kan lide et mix af den lidt salte smag, som jordnødderne bidrager med og så chokolade, som chokoladeglasuren ovenpå bidrager med.
Hvis du har lyst til at lave en kage, som minder lidt om denne, kan du prøve kræfter af med snickerskagen. Jeg garanterer dig, at du ikke bliver skuffet!

Ingredienser
- 8 dl sukker
- 5 æg
- 400 g margarine
- 8 dl mel
- 3 tsk. vaniljesukker
- 3 tsk. bagepulver
- 300 g peanuts
- Kakaoglasur bestående af madkakao, vand og flormelis
Sådan gør du
- Sukker og æg piskes sammen.
- Margarinen smeltes og hældes i.
- Mel, vaniljesukker og bagepulver vendes i.
- Dejen hældes i en bradepande med bagepapir og peanuts strøs udover kagedejen i formen. Stik eventuelt en kødnål i kagen – hvis den slipper uden dej, er kagen færdigbagt.
- Kagen bages ved 200° alm. ovn i 15-20 minutter og pyntes med chokoladeglasur eller smeltet chokolade. OBS! Kagen er lettest at skære ud, mens den er lun.