Gulerodsbrud

Ingredienser

  • 50 g gær
  • 5 1/2 dl lunkent vand
  • 75 g sukker
  • 10 g salt (cirka 2 store tsk.)
  • 75 g blødt smør
  • Cirka 1 kg hvedemel
  • 2 æg
  • 150 g solsikkekerner
  • 4 revne gulerødder

Fremgangsmåde

  1. Opløs gæren i det lunkne vand.
  2. Tilsæt hvedemel, sukker og salt og ælt det sammen.
  3. Ælt derefter det bløde smør ind i dejen og ælt den i 6-8 min, til dejen er smidig.
  4. Fordel lidt mel på bordet og lad dejen hæve med et viskestykke over i cirka 1 time.
  5. Lav en fordybning i midten af dejen og slå æggene ud i heri.
  6. Kom også solsikkekerne og de revne gulerødder ned til æggene.
  7. Fold dejen sammen til en stor bolle.
  8. Brug en kniv til at hakke dejen i småstykker med. Sørg for hele tiden at samle æg, solsikkekerner og gulerødder op og ind i dejen. Meningen er at dejen skal være ujævn.
  9. Når dejen er hakket helt i småstykker deles den i 18-20 lige store brud, som forsigtigt løftes over på en bageplade med bagepapir.
  10. Lad dem hæve i cirka 1 time.
  11. Bag dem i cirka 15 minutter i midten af ovnen ved 220 grader (varmluft 200 grader).
  12. Velbekomme 🙂

Opskriften er fundet i AMO’s ”Den store bagebog 3”.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*