Køkkenhaverne rundt omkring i det danske land bugner lige nu af lækre grøntsager, heriblandt squash. Jeg drømmer riiiimelig meget om hus og have for tiden. Så snart Steve og jeg er klar til at tage dette store skridt, hiver jeg Margrethe med mig ud i køkkenhaven for at så frø, se dem spire, for så senere at høste dem og bage lækre ting og sager ud af dem – fra jord til bord – præcis ligesom min mor gjorde med mig, da jeg var barn 🙂 I can’t wait!
Opskriften rækker til 15 store boller eller 20 mellemstore boller.
Ingredienser
- 50 g gær
- 2 dl mælk
- 200 g revet squash (evt. med skræl)
- 125 g solsikkekerner
- 600 g mel
- 1 spsk. sukker
- 1 tsk. salt
- 1 æg
- 100 g margarine
Fremgangsmåde
- Opløs gæren i mælken.
- Tilsæt herefter de resterende ingredienser – pånær margarinen – og rør godt rundt.
- Skær margarinen i tern og ælt den ind i dejen, indtil dejen er glat og ensartet.
- Lad dejen hvile i ca. 10 min.
- Form herefter bollerne og lad dem hæve i 40 minutter.
- Bag bollerne i 12-15 min. ved 200° C (alm. ovn).
- Velbekomme 🙂