Æblekagen her er hurtig at bikse sammen, og så smager den bare super godt! Min mand er egentlig ikke meget for æblekager, men den her den kan noget, siger han. Vi har derfor allerede lavet den flere gange i løbet af de sidste par måneder med æbler fra egen have 🙂
Opskriften rækker til 6-8 pers.
Nydes med creme fraiche 🙂
Ingredienser
- 250 g smør (eller bagemargarine)
- 4 dl hvedemel
- 2 dl sukker
- 2 dl havregryn
- 1 kg æbler (svarer til ca. 8 mediumstr. æbler)
- 2 spsk kanel
- 4 spsk brun farin
Fremgangsmåde
- Skær margarinen i små stykker og kom det i en skål blandet med hvedemel, sukker og havregryn. Smuldr ingredienserne sammen, indtil du har en dejlig crumble.
- Skræl æblerne og skær dem ud i små både.
- Pensl et ovnfast fad med olie (målene er 25cm × 40cm).
- Når æblebådene er fordelt i hele bunden af det ovnfaste fad, tilføjes kanel og brun farin. Rør godt rundt, indtil alle æblebådene er dækket af kanel og brun farin.
- Fordel din crumble ovenpå æblebådene.
- Bag tærten i 20-25 min. ved 200 grader (alm. ovn).
- Enjoy 🙂