Orange/nødde-chokoladekage

Mangler du inspiration til, hvad du skal bage i Pinseferien? Så hop ind på momsemad.dk under “Kage og andet lækkert” og prøv for eksempel denne lækre og crunchy chokoladekage. Du vil med garanti ikke fortryde det 🙂

Ingredienser

  • 400 g sukker
  • 4 æg (piskes sammen)
  • 300 g smeltet margarine
  • 350 g hvedemel
  • 75 g madkakao
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1,5 dl mælk
  • 1 stk appelsin (skallen samt saften heraf)
  • 1 dl kogende vand

Pynt

  • hakkede nødder
  • perlesukker

Fremgangsmåde

  1. Start med at måle sukkeret af i en skål. Pisk de 4 æg sammen i en separat skål og bland dem herefter med sukkeret.
  2. Smelt margarinen og kom det i ægge- og sukker-massen.
  3. Tilføj herefter de tørre ingredienser (hvedemel, madkakao, bagepulver og vaniljesukker) og rør godt rundt. Kom mælken i lidt ad gangen og rør fortsat godt rundt.
  4. Tilføj skallen samt saften af 1 appelsin og 1 dl kogende vand. Bland kagedejen sammen, indtil den er ensartet.
  5. Beklæd en bradepande (ca. 25x30cm) med bagepapir og fordel dejen heri. Drys kagen med hakkede nødder og perlesukker.
  6. Bag kagen ved 200 grader (alm. ovn) i ca. 35 minutter.
  7. Velbekomme 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*