Chokoladetærte med hindbærmousse

Godt nytår, folkens 🥰❤️ Jeg elsker at lege med kage og dets udseende. Kagerne her indeholder de præcis samme elementer, men ser vidt forskellige ud i deres udtryk 😋🎂 Tærterne består af en kakaomørdej med et lag chokoladeflan ovenpå og er toppet med hindbærmousse og friske bær. Jeg serverede dem sammen med hindbærpuré ved siden af og hjemmelavet toffiffee-is med karamelsauce og chokocrunsh (hvilket nærmest er en dessert i sig selv… men jeg kunne ikke vælge 😂🤷‍♀️).

Ingredienser

Kakaomørdej

  • 85 g smør
  • 150 g hvedemel
  • 45 g flormelis
  • 20 g madkakao
  • 1 knsp salt
  • 1 æg

Chokoladeflan

  • 4 æggeblommer
  • 85 sukker
  • 100 g smør
  • 150 g chokolade

Hindbærmousse

  • 5 blade husblas
  • 250 g hindbær (frosne eller friske)
  • 4 spsk sukker
  • 5 spsk vand
  • 5 dl fløde
  • 1 bk friske hindbær/jordbær til pynt

Fremgangsmåde

Kakaomørdej

  1. Bland smør, hvedemel flormelis og kakao sammen i en foodprocessor (eller i hånden hvis dette foretrækkes), til dejen ligner revet ost.
  2. Saml herefter dejen med ægget, til den er ensartet.
  3. Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord og fordel dejen i en tærteform (Ø: 22cm).

Chokoladeflan

  1. Pisk æggeblommer og sukker sammen, indtil det er hvidt og luftigt.
  2. Smelt smør og chokolade sammen over vandbad til massen er jævn.
  3. Vend chokoladesmørret i æggesnapsen og hæld herefter chokoladeflanen ovenpå mørdejen.
  4. Bag tærten ved 180 grader i 25-30 minutter, eller indtil chokoladeflanen har sat sig.
  5. Køl tærten af og befri den derefter fra formen.

Hindbærmousse

  1. Læg husblasbladene i blød i koldt vand i 15-20 min.
  2. Bland hindbær, sukker og vand i en gryde og kog det op. Tilføj den udblødte husblas i gryden med hindbær, når det koger. Rør godt rundt, indtil det er smeltet.
  3. Pres hindbærrene igennem en si/sigte/et klæde, så kernerne sies fra.
  4. Pisk fløden til skum og vend forsigtigt hindbærpuréen i.
  5. Beklæd en bagering (Ø: 20cm) med kageplast. Skær hindbærrene/jordbærrene i halve og placér dem hele vejen rundt i kanten af bageringen med den flade midte udad (se billede).
  6. Fordel moussen i formen og sørg for, at den kommer helt ud til kanterne uden at “vælte” hindbærrene/jordbærrene.
  7. Stil kagen på frost i mindst 2 timer eller på køl i ca. 4 timer. Er moussen stadig svær at få ud af formen er det klart at foretrække at arbejde med den i frossen tilstand.
  8. Når moussen har sat sig, tages den ud af formen og placeres ovenpå mørdejen med chokoladeflan.
  9. Pynt med rengjorte hindbær eller jordbær på toppen inden servering.
  10. Velbekomme 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*