Vi skriver i dag 1. søndag i advent. Endelig er det tilladt at jule lidt. Jeg har gjort det i smug i et stykke tid med julesange og julepynt. Margrethe har ikke haft noget imod det, virker det til 🙂 Julebagningen har jeg tilgode, men skal snart igang med at bage pebernødder. Glædelig 1. søndag i advent allesammen!
Ingredienser
- 300 g sukker
- 2 æg
- 500 g mel
- ½ tsk stødt ingefær
- ½ tsk stødte nelliker
- ½ tsk peber
- 1½ tsk bagepulver
- 200 g smør
Fremgangsmåde
- Pisk sukker og æg sammen til en luftig masse.
- Bland mel, bagepulver og krydderier sammen i en separat skål og smuldr smørret/margarinen heri. Ælt dejen, indtil den er fast og ensartet. Hvis du synes, at dejen er for blød at arbejde med, kan du med fordel lægge den i køleskabet i 1/2 time.
- Rul dejen ud i lange stænger (på et meldrysset bord) og skær den i passende størrelser – evt. på størrelse med en hasselnød). Tril de små stykker dej runde og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Bag pebernødderne øverst i ovnen ved 200°C (alm. ovn) i ca. 12 min., eller indtil de er gyldne.
- Velbekomme 🙂