Makron-is med chokolade og kaffe

Mangler du inspiration til nytårsdesserten? Denne is er en ‘all time favorite’. Jeg har endnu ikke mødt én, som ikke kunne li’ den – selv kaffenægtere har sagt god for den. Så noget må den kunne 😋

Opskriften rækker til 20 pers. Hvis portionen er for stor, kan portionen tilpasses (find dette nederst i opskriften).

Ingredienser

  • 12 past. æggeblommer
  • 9 spsk. sukker
  • 1½ l pisket fløde
  • 240 g chokolade
  • 420 g makroner
  • 1 dl kold stærk kaffe
  • 5 past. æggehvider

Fremgangsmåde

  1. Pisk æggeblommer og sukker godt sammen, indtil det er hvidt og luftigt.
  2. Find en separat skål og pisk fløden stiv. Vend æggemassen i fløden.
  3. Hak chokoladen i grove stykker, knus makronerne i små stykker og bland det i massen. Tilføj ligeledes kaffe.
  4. Pisk æggehviderne stive i en ny skål. Hvis du kan vende skålen på hovedet, uden at æggehvide-massen falder ud, så har æggehviderne den perfekte konsistens 🙂
  5. Vend forsigtigt de stive æggehvider i massen og hæld herefter isen i en form. Kom formen i fryseren natten over.
  6. Tag gerne isen op lidt før servering, så den får en blødere konsistens.
  7. Velbekomme!




Ingredienser til 1 L is

  • 8 æggeblommer
  • 6 spsk sukker
  • 1 l pisket fløde
  • 160 g chokolade, groft revet
  • 280 g makroner, knust i småstykker
  • 1 dl kold stærk kaffe
  • 4 stift piskede æggehvider

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*