Efteråret kan være en våd og blæsende omgang. Årstiden kalder derfor nogle gange på ekstra meget indehygge. Vafler er for mig lig med hygge. Efter en lang arbejdsdag udendørs overraskede jeg derfor min mand, Steve, med hjemmelavede vafler i dag. De faldt i god jord 🙂 Jeg syntes, at han fortjente det efter at have gået og delt komplimenter og gratis kaffe ud til fremmede mennesker på gågaden med sine efterskoleelever… bare fordi de gerne vil elske Vejle. Dét er god stil!
Opskriften rækker til ca. 15 vafler.
Ingredienser
- ½ l kærnemælk
- 4 æg
- 125 g marg. (smeltet)
- 1/4 tsk salt
- 1½ spsk sukker
- 250 g mel
- 2 tsk natron
Fremgangsmåde
- Pisk kærnemælk, æg og smeltet margarine sammen i en skål.
- Tilføj salt, sukker, mel og natron og rør godt rundt i dejen, indtil den er klumpfri.
- Hæld ca. 1/2 dl dej i et vaffeljern og bag vaflerne i ca. 2 minutter, eller indtil de er brune og sprøde. Gentag fremgangsmåden med det resterende dej.
- Velbekomme 🙂