Quiche lorraine

Fredag aften spiste min mand og jeg denne tærte. Quichen stammer fra Frankrig og består af en tærtedej med oste- og skinkefyld. Jeg har erfaret, at den er særligt god til den kræsne type 

Quichen er velegnet både varm såvel som kold. Den kan serveres til brunch, som en del af frokostbordet eller som aftensmad suppleret med en god salat ‘on the side’ 

Opskriften rækker til 4 pers.

Ingredienser

Dej

  • 75 g margarine
  • 175 g hvedemel (svarer til 3 dl)
  • 1/4 tsk salt
  • 1 æggeblomme
  • 2-3 spsk vand

Fyld

  • 100 g skinke i strimler
  • 150 g revet ost
  • 3 æg
  • 1 dl mælk
  • 1 dl fløde (kan erstattes af mælk)
  • Salt

Fremgangsmåde

Dej

  1. Margarinen smuldres i melet.
  2. Salt, æggeblommer og vand tilsættes, og dejen æltes sammen. Lægges i køleskabet i 1/2-1 time.
  3. Smør en tærteform (Ø: 24 cm) med margarine/olie/smør og rul dejen ud, så den passer hertil. Prik tærtedejen med en gaffel og forbag den i 15-20 min. ved 200 grader (alm. ovn). Imens laves fyldet.

Fyld

  1. Æg, mælk, fløde og salt piskes sammen til en ensartet masse.
  2. Tilføj skinkestrimler og revet ost i æggemassen og rør rundt. Fordel æggemassen i den forbagte tærtebund.
  3. Bag tærten i 20-25 min. ved 200 grader (alm. ovn) eller til fyldet netop er stivnet.
  4. Velbekomme 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*