Quesadillas er GE-NI-ALE! Det ta’r vitterligt kun 10-15 minutter at lave dem, fra ingredienserne er taget ud af køleskabet, til du kan sætte tænderne i de sprøde, lækre pizza-pandekager 🙂 Du bestemmer selv, hvad der skal i pandekagerne. Det er en nem opskrift, hvor børnene nemt kan inddrages.
Opskriften rækker til 4 personer.
Ingredienser
- 1 pk tortilla-(fuldkorns)-pandekager (6-8 stk.)
- 2 glas pizza-sauce (200 g)
- 1 pk revet ost (200 g)
- 1 pk revet skinke (150 g)
- 1 pk pepperoni (150 g)
- evt. bøf-mozzarella eller majs
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 180 grader (varmluft) og find to bageplader og beklæd dem med bagepapir.
- Læg 3 tortilla-pandekager på hver bageplade (- der er muligvis ikke plads til tre pandekager til at starte med, men det bliver der i sidste ende, da pandekagerne foldes sammen på midten, når de er blevet fyldt med ost, skinke, pepperoni etc.).
- Fordel pizza-saucen på halvdelen af tortillapandekagerne.
- Tilføj de ønskede ingredienser, fx revet ost, revet skinke og pepperoni på halvdelen af pandekagerne.
- Fold pandekagerne sammen på midten.
- Bag dem i midten af ovnen ved 180 grader (alm. ovn) i små 10 minutter, eller til osten er smeltet, og pandekagerne har en gylden-brunlig farve.
- Velbekomme 🙂