Jeg er snacky heeeele tiden i disse tider. Ya’ feel?! 😛 Jeg kastede mig derfor over ‘baked oatmeal’ i går, som af amerikanerne primært spises til morgenmad. Jeg spiser det som eftermiddagssnack, når jeg skal ha’ mit daglige sukker-rush <3 Man kan tilføje bær ved ønsket om en mere frisk og juicy smag eller nødder drysset ud på toppen for en mere crunchy topping 🙂 Velbekomme!
Ingredienser
- 1.5 dl olie
- 3 dl mælk
- 3 dl sukker
- 3 æg
- 8.5 dl havregryn
- 2.5 tsk bagepulver
- 1.25 tsk salt
- 1-2 tsk kanel
Tilføj evt. frisk frugt eller nødder på toppen af din dej.
Sådan gør du
- Pisk olie, mælk, sukker og æg sammen, indtil du har en ensartet masse.
- Bland de resterende tørre ingredienser sammen med ægge-blandingen. Rør godt rundt, så kanelen fordeles godt i hele dejen.
- Beklæd en lille bradepande (ca. 30×40 cm) med bagepapir og fordel dejen herpå i et jævnt lag.
- Bag massen i midten af ovnen i ca. 30 min. ved 180 grader (varmluft). Lad bradepanden køle af og nyd herefter en skål ‘baked oatmeal’ med mælk.