Bøf-kage

Min veninde laver den bedste bøf-kage nogensinde, og jeg fik sådan lyst til den forleden dag. Jeg har i den forbindelse smedet en opskrift sammen til jer.

Kagen kendes af andre under navnet “den-du-ved-nok” og sammenlignes ofte med en form for drømmekage bare i en chokolade-udgave  Kagen er nem at lave og smager fantastisk til en kop kaffe eller et stort koldt glas mælk. Enjoy!

Ingredienser

Dej

  • 4 æg
  • 340 g sukker
  • 275 g mel
  • 4 spsk kakao
  • 4 tsk vaniljesukker
  • 4 tsk bagepulver
  • 2 dl mælk
  • 250 g smeltet margarine

Kokosglasur

  • 225 g smeltet margarinen
  • 1.5 dl kaffe
  • 6 spsk kakao
  • 6 tsk vaniljesukker
  • 300 g flormelis
  • 225 g kokosmel

Fremgangsmåde

  1. Æggene piskes sammen med sukkeret.
  2. Mel, kakao, vaniljesukker, bagepulver og mælk blandes i ægge-massen.
  3. Margarinen smeltes og blandes i til sidst.
  4. Bages i ca. 30 minutter ved 175 grader (alm. ovn). Prik i kagen for at kontrollere, om den er færdigbagt. Hvis strikkepinden slipper uden dej, er kagen færdig.
  5. Mens kagen bages blandes kokosglasuren i en gryde. Smelt margarinen, tilsæt kaffe, 6 spsk kakao, 6 tsk vaniljesukker, 300 g flormelis og 225 g kokosmel.
  6. Kog glasuren op og hæld den derefter over den varme kage. Bages i ovnen i ca. 5 minutter. Lad herefter kagen afkøle lidt, så glasuren kan nå at sætte sig.
  7. Velbekomme 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*