Engang sad vi samlet omkring spisebordet i køkkenet i mit barndomshjem. Vi havde besøg af nogle af mine forældres gode venner. Min mor havde i den anledning bagt en ølkage og serverede den sammen med nybagte boller og en masse forskelligt pålæg. Én af gæsterne skar et stykke ost, lagde det oven på øl-kagen og tog en bid, hvorefter han udbrød: ‘Det er noget meget sødt rugbrød, I har her’. Jeg grinte ustyrligt meget! Not my brightest moment. Upsi 🙂 Lad dig ikke snyde af kagens rugbrøds-agtige udseende. Den smager dejlig krydret… lidt af jul… There, I said it 🙂
Ingredienser
- 500 g brun farin
- 1 æg
- 1 fl. mørk hvidtøl
- 500 g hvedemel
- 2 tsk. natron
- 2 tsk. stødt kanel
- 2 tsk. stødt ingefær
- 2 tsk. stødte nelliker
Fremgangsmåde
- Pisk æg og brun farin sammen, indtil det er lyst og luftigt.
- Bland hvidtøl i.
- Bland herefter de tørre ingredienser sammen i en skål og sigt det i ægge-/sukker-massen.
- Pensl to sandkageforme med olie og fordel dejen heri.
- Sættes i en kold ovn. Bages i 35 min. ved 180° grader (alm. ovn).
- Velbekomme 🙂