Margrethe fylder 1/2 år i dag. Det er slet ikke til at forstå, at jeg har fået lov til at være hendes mor i 6 måneder. Min svigermor, svigerfar og to niecer har været forbi for at fejre Maggies 1/2 års “fødselsdag” 🙂 Fødselsdag og kage hører sammen. Jeg så derfor mit snit til at bage min søsters makronlinser. De er ikke bare sprøde og bløde, men også chewy på én og samme tid – og så er de fyldt med chokolade. Jeg kan nemt spise 2-3 stykker, når jeg først kommer igang. Upsi 🙂
Ingredienser
- 3 æg
- 250 g sukker
- 2 1/2 tsk mandelessens
- 125 g knuste makroner
- 125 g mel
- 125 g smeltet margarine
- 50 g hakket chokolade
Fremgangsmåde
- Æg, sukker og mandelessens piskes sammen, indtil massen er skummende.
- Knus makronerne og bland dem i melet i en separat skål.
- Bland melblandingen sammen med æg-massen.
- Smelt margarinen og kom det i dejen.
- Hak chokoladen og tilføj også det i dejen.
- Fordel dejen i muffinformene. Fyld dem godt op.
- Bag dem i ca. 20 minutter ved 200 grader (alm. ovn).