Min mors gærklejner er ret lækre. Jeg mindes tydeligt dengang hun lærte mig at lave dem. Jeg var ret overrasket over, hvor meget palmin/svinefedt der skal bruges. Jeg glemte det hurtigt igen.. det er jo kun jul én gang om året 🙂
Ingredienser
- 1 kop varm mælk
- 100 g smeltet/blødgjort margarine
- 1 pk. gær – udrøres lidt i mælken
- 2 spsk. sukker
- ca. 500 g. mel
- 2 æg
- 1/2-1 kg palmin/svinefedt
Fremgangsmåde
- Rør gæren ud i den varme mælk.
- Tilsæt de øvrige ingredienser og ælt det hele grundigt sammen til en ensartet dej.
- Lad gærdejen hæve i ca. 30 minutter, lunt og tildækket.
- Del dejen i tre lige store stykker på ca. 25 cms længde der deles i 10 stykker. Udrulles til ½ cm’s tykkelse, dvs. den skal være tynd.
- Hvis du gerne vil forme gærklejnerne som snefnug skal du trille stykkerne til boller og trykke dem en anelse flade for derefter at skære 6-8 cm dybe snit med en skarp kniv.
- Kog gærklejnerne/snefnuggene ca. 2 min. i palmin/svinefedt på hver side til de er gyldne.
- Læg dem ovenpå køkkenrulle for at opsuge det overskydende fedt, inden de drysses med flormelis og serveres.
- Velbekomme 🙂