Figurkager

Mine absolut yndlingsjulesmåkager er figurkagerne. Jeg synes, at det er evigt sjovt at stikke småkagerne ud og sørge for at lade så lidt kagedej som muligt gå til spilde – bare kald mig mærkelig 🙂

Ingredienser

  • 500 g hvedemel
  • 125 g smør eller margarine
  • 200 g brun farin
  • 175 g (1½ dl) sirup
  • 1 æg
  • ½ tsk hjortetaksalt
  • 1 tsk stødt kardemomme
  • 1 tsk stødt kanel
  • 1 tsk stødte nelliker

Fremgangsmåde

  1. Sigt melet sammen med hjortetaksalt.
  2. Bland herefter melblandingen, brun farin og smør/margarine skåret i stykker sammen.
  3. Tilføj de resterende ingredienser og ælt, indtil dejen er ensartet. Er dejen for tør, kan du med fordel tilsætte ca. 0.5dl vand.
  4. Læg dejen i køleskabet i ca.30 min., eller til den er blevet fast og nemmere at arbejde med.
  5. Rul dejen ud til den er 2-3 mm tyk. Stik figurkagerne ud med kageudstikkere og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  6. Bag kagerne ca. 6-8 minutter på 2. øverste rille i en 200 grader forvarmet ovn (varmluft 180 grader).
  7. Når figurkagerne er kolde, kan de pyntes med glasur i forskellige farver og krymmel.
  8. Velbekomme 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*