Vaniljekranse

Vaniljekranse er en ægte klassiker i mange danske hjem. Den julede småkage er dejlig sprød og smelter nærmest på tungen. Vaniljekransen kan serveres på et småkagefad eller pryde juletræet i dagene op til juleaften… hvis man da kan lade dem hænge 😛 “Først skal træet vises, siden skal det spises” (Højt fra træets grønne top, 1848).

Ingredienser

  • 2 tsk vaniljesukker
  • 185 g hvedemel
  • 60 g kartoffelmel
  • 185 g koldt smør
  • 50 g finthakkede mandler
  • 125 g sukker
  • 1 æg

Fremgangsmåde

  1. Bland hvedemel og kartoffelmel. Tilsæt smørret i mindre stykker i melblandingen og smuldr det i melet. Obs! Brug gerne en foodprocessor.
  2. Hak mandlerne helt fine eller brug en minihakker.
  3. Tilsæt vaniljesukker, de hakkede mandler og sukker.
  4. Tilføj et æg og bland dejen godt.
  5. Find en sprøjtepose med en passende størrelse tyller og kom dejen heri. Opbevar dejen i køleskabet til næste dag.
  6. Beklæd en bageplade med bagepapir og sprøjt vaniljekransene ud i en passende størrelse.
  7. Bag vaniljekransene øverst i ovnen i ca. 8 min. ved 200°C (alm. ovn).
  8. Velbekomme 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*