Mors juleboller

Da jeg var barn, havde jeg et meget ambivalent forhold til tørret frugt i bagværk. Efter jeg er blevet ældre, har jeg ikke noget imod det – let’s be honest: Jeg er faktisk ret vild med tørret frugt i bagværk som én af det få 🙂 Julebollerne her kan sagtens bages uden rosiner. De får stadig et strejf af jul.

Ingredienser

  • 4 dl vand / kvarg / kærnemælk
  • 50 g gær
  • 70 g fuldkornsmel
  • 70 g grahamsmel
  • 550 g hvedemel
  • 1-2 tsk. salt
  • 3-4 tsk. kanel
  • 1 spsk. olie
  • Rosiner, dadler efter behov

Fremgangsmåde

  1. Opløs gæren i vandet/kvargen/kærnemælken.
  2. Tilsæt 3x mel og de øvrige ingredienser og ælt det til dejen er glat og ensartet.
  3. Lad dejen hvile i 30 minutter.
  4. Form bollerne og lad dem efterhæve i 15 minutter.
  5. Pensl bollerne med sammenpisket æg.
  6. Bag bollerne midt i ovnen ca. 15 minutter ved 200°C (alm. ovn) eller til de er let gyldne.
  7. Velbekomme 🙂

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*